Om at fare vild i junglen

Har det simpelthen så godt lige nu! Det er aften og har sneget mig til en plads ved en af de ledige computere. Vi har haft den super fedeste dag i dag. Først og fremmeste fik vi pandekager med frugtsalat og sirup til morgenmad, ikke ringe ikke ringe.. Derefter havde vi Artesania, det betyder smykkeværksted. Der kom en lokal dame fra en af de lokale samfund her tæt ved og hun havde en masse frø og kerner med fra skoven og tråd.

Og så lavede vi ellers armbånd, halskæder og ankelkæder. Det var super hyggeligt, alle deltog og så sad vi der ude på den overdækkede terrasse ved hængekøjerne og lavede flotte armbånd, mens regnen silede ned midt herude i regnskoven!

I eftermiddags tog vi på tur ud for at finde et rehabiliterings center for dyr. Vi tog af sted med bussen og blev sat af, der hvor centrets indgang var..troede vi.

Men vi skulle så åbenbart gå 2 km længere ned af vejen, og folk vi spurgte om vej blev ved med at pege i alle mulige forskellige retninger, ingen kunne give et ordentlig svar på hvor centret lå! Så mødte vi til sidst en lokal ecuadorianer der vandrede ned af vejen med en baby på armen og en paraply i hånden. Han vidste endelig noget.

Vi havde åbenbart gået for langt, og skulle have været drejet il højre..ikke af en vej, men af en lille bitte sti som førte direkte op og ind i regnskoven.

Der var ingen afskiltning og vi havde aldrig fundet denne lille junglesti uden ham! Han fortalte vi skulle gÃ¥ af den snørklede sti 25 minutter og sÃ¥ ville vi ankomme til centret. Inden han smuttede nÃ¥ede han lige at fortælle os at stien delte sig flere steder og hvilke veje vi sÃ¥ skulle vælge.. “NÃ¥ ja, forresten..”

Vi havde allerede gået langt på dette tidspunkt og nogle var parate til bare at gå tilbage, men vi bestemte os for at give det et forsøg. Det så godt nok lidt vildt ud for stien førte direkte ind i den tætte regnskov, og det var virkeligt svært at gå der.
Vi gik i 50 minutter og var ved at blive smånervøse, da vi ikke rigtigt fandt nogen form for civilisation overhovedet, og vi vidste det ville blive mørkt om et par timer.

Vi kom til et punkt, hvor vi stoppede og overvejede hvad vi skulle gøre. Det føltes ret skræmmende at være midt ude i junglen, uden guide eller noget.

Godt vi ikke mødte nogen slanger eller lignende på denne tur. Vi sendte en fyr Sebastian lidt videre af vejen og over en bakke, bare lige for at se om der skulle være noget der, og var der ikke det ville vi gå hele den lange vej tilbage til vejen vi kom fra. Men heldigvis råbte han endelig at vi skulle komme hen til ham, for han havde fundet det!! Jubiii.

Og det viste sig så at vi havde taget bagvejen hen til centret og at besøgende aldrig kom den vej, men sejlede ud til centret af floden..hm?

Men det var fedt at opleve centret, der var aber overalt! Små Hr. Nielsson-aber og store aber også. De fleste var ikke i bur, men krøb bare rundt omkring over det hele. De havde lige fået unger, så der var bare nogle rigtigt små nuttede nogen imellem. En hoppede op på mig, og en kravlede hen over mine fødder. Man havde bare rigtigt meget lyst til at tage dem op og æ dem, men de prøver at have mindst mulig kontakt med aberne for at de ikke skal blive alt for vant til mennesker, så man måtte ikke røre ved dem.

På centret havde de mange dyr. Slanger, masser af store skildpadder, skovsvin, ocelotter(som lignede små jaguarer, og de knurrede højt..uuh), papegøjer i alle farver, capybara, mange forskellige slags aber osv. Det var virkeligt sjovt at se dem alle sammen. Centret får ofte dyr ind som politiet har konfiskeret, dyr som har været ulovligt holdt som kæledyr, eller som har været transporteret rundt til andre lande på forfærdelige måder for at sælge dem illegalt. For eksempel hørte vi om små papegøje-unger som blev fragtet illegalt i bildæk og de fleste af ungerne døde under turen..forfærdeligt.

På vejen tilbage sejlede vi i en stor kano op af floden, op til stedet hvor vi først blev sat af med bussen. Der fik vi et lift af en pickup fyldt med venlige militærfolk.

Det var bare en rigtigt fed tur, vi havde vandret sÃ¥ længe i den tætte regnskov og var fuldstændigt færdige og gennemblødt af sved. Og vi nÃ¥ede til et punkt hvor det hele virkede lidt nyttesløst og vi følt os ret lost og trætte. Og sÃ¥ nÃ¥ede vi alligevel endelig frem og fik lov at fÃ¥ den allersidste tur pÃ¥ centret for den dag. og sÃ¥ havde vi bare den skønneste tur op af floden i den store kano og turen bag pÃ¥ pick-uppen tilbage til stationen Jatun Sacha hvor vi bor var bare prikken over i’et.

Da vi alle otte sad der bag på ladet med vinden i håret, godt trætte og bare grinede over hele dagen og nød solnedgangen. Da sagde vi bare til hinanden, at det her oplever man bare ikke derhjemme i det normale liv.

Det her var en rigtigt fed oplevelse vi havde haft sammen og det er grunden til at det er så fedt at rejse! Det var bare en fed fornemmelse, og lige i det øjeblik tænkte jeg bare, at hvor er det ærgerligt at jeg skal væk fra de her skønne mennesker jeg har lært at kende her. De er simpelthen så søde og sjove alle sammen og det er en fed gruppe.

Jeg vil ikke hjem! Jeg vil ikke sige farvel til dem! De fleste bor selvfølgelig i England og Tyskland, så det er ikke så langt væk igen.

Men det vil aldrig blive det samme som det er her – er virkeligt glad for stedet og menneskene her!
(Men bare rolig, jeg kommer hjem alligevel. .hihi)