Min Nytårsaften

wwwmette1_001.jpgJeg håber I alle havde et fantastisk nytår, syv timer før jeg fejrede mit..

Vi startede med at spise super lækker mad på rigtigt god restaurant helt nede på stranden.

Derefter smuttede vi ned ad stranden, hvor der ligger masser af barer og endte et sted de spillede rigtigt god livemusik!

Der mødte vi en masse andre, som vi festede med, og da klokken blev 12 sprang vi ind i det nye år og drak champagne, luften var lun og varm, og der var super god stemning!

Efter klokken tolv gik vi ned på stranden og åbnede vores medbragte champagne og tændte vores små stjernekastere. Her bruger de nemlig ikke særligt meget fyrværkeri til nytår, kun til jul, det er lidt underligt!

Derefter gik vi nærmest bare fra fest til fest, først kom vi til et techno-rave-party nede på stranden, men det var nu ikke lige vores stil, så vi tog på den fedeste bar i hele verden, som lå ude over vandet, og vandet var lyst op, så man kunne se alle fiskene, der svømmede omkring lige nede under en.

De spillede rigtigt god musik, og der var flere etager, og de havde den fedeste ting, Gynger! Så vi gyngede inde på diskoteket ud over vandet, det var så cool!!

Gid man havde den bar i Danmark, det var simpelthen for sejt.

Klokken 5 om morgenen endte vi nede på stranden under palmerne, med fødderne i det caribiske hav, hvor vi så månen gå ned og solen gå op, før vi smuttede hjem på vores hostel, det var bare skønt!