Mettes underlige og anderledes jul

Vi ankom til Tierra Nueva den 23. Det er den forstad til Guatemala City, som vi var på brigade i, altså var vi inviterede tilbage, og det var vi rigtigt glade for. Det var virkeligt et glædeligt gensyn med mange af dem fra brigaden.

Den 24 stod vi op og tog af sted med bus ind til Centrum, ind til et kæmpe storcenter for at ringe hjem og ønske glædelig jul. Først skulle vi dog købe forskellige nødvendige ting ind til rejsen i supermarkedet. Og ligesom i Danmark var hele resten af Guatemala ogsÃ¥ ude og købe ind der, sÃ¥ vi brugte flere timer i indkøbshelvede, og skulle bare have noget mad bagefter og den eneste mulighed var McDonalds – t sørgeligt pÃ¥ en juledag!

Derefter skyndte vi os over for at ringe. Maria tog den ene boks og jeg ventede ca en time på at komme til i den anden telefonboks. Der stod en hel guatemalansk familie inde i den boks jeg skulle bruge og ringede, og de skulle alle sammen snakke med dem de ringede til så det tog bare så lang tid at jeg til sidst blev desperat og troede ikke jeg ville nå det!

Men endelig kom jeg til at ringe og det var bare skønt. Jeg kom til at ringe hjem til min familie lige midt i at de gik rundt om juletræet sÃ¥ jeg fik lige en dansk julesang med pÃ¥ vejen pÃ¥ medhør, og det var næsten lige som at være der selv. Det var sÃ¥ dejligt at snakke med dem igen, og havde virkeligt meget hjemve lige der, sÃ¥ tÃ¥rerne trillede bare ned af kinderne mens jeg storgrinede/tudede, og lige ved siden af stod den guatemalanske familie og ventede utÃ¥lmodigt pÃ¥ at komme til igen – jeg var ret ligeglad!

web_0555.jpg web_0556.jpg web_0583.jpg

Bagefter tog vi hjem og ventede spændt på hvad der skulle ske. Den familie vi bøde hos bestod af tre drenge fra brigaden, Juan Jose, Jorge og Peiser, og deres mor og far, som dog ikke var der ret meget. Dagen fik vi til at gå med at lave en julekrybbe i hjørnet af stuen. Lidt ligesom vi derhjemme laver snelandskab.

Vi skulle først hælde en masse savsmuld i flotte farver ud på gulvet og dernæst lave små stier. Og så hev de gamle små figurer frem som deres bedstemor havde haft da hun var barn. En masse mennesker, Maria og Josef selvfølgelig, og en frygteligt masse får. Og der sneg sig også en lille marimba ind, det er et instrument herfra Guatemala, det så ret sjovt ud.

Vi ventede lang tid på at klokken skulle blive 9 og vi skulle i kirke, det var næsten ligesom da man var lille og ventede spændt på at juleaften skulle begynde. Der begyndte at komme flere og flere mennesker i huset, og alle hilste venligt på os, og var så glade og fine i tøjet.

web_0579.jpg web_0581.jpg [Hjemme hos Sindys familie efter kirken, parat til julemiddagen. Her gør Sindy tamalesene klar: middagen, tamales og punch…det minder lidt om glögg, bare ret juiceagtigt, tamalesne har jeg fortalt om]

Så skulle vi spise lidt mad. Det er dog tradition at man venter med at spise helt ind til klokken tolv om natten, man venter i spænding på at det lille Jesusbarn bliver født og så fejrer man det med at fyrer en masse fyrværkeri af. Det er fuldstændigt ligesom nytårsaften, lidt mærkeligt.

Da klokken blev hen af 9 gik vi med nogle af de andre unge fra brigaden op til kirken for at gå til gudstjeneste, det ville vi rigtigt gerne, så ville det hele da minde lidt mere om jul.. Og det var virkeligt en dejlig oplevelse!
Præsten var en meget stor høj sort mand med store briller som hele tiden sagde ‘shalom’ og gav en rigtigt god prædiken. Vi sang gode julesange pÃ¥ spansk, blandt andet Glade Jul, dejlige jul pÃ¥ spansk og det var ikke sÃ¥ svært igen! Og alle krammede og var sÃ¥ glade, og vi blev ogsÃ¥ krammet en hel del!

web_0584.jpg web_0574.jpg web_0575.jpg

Efter gudstjenesten som varede flere timer, var klokken blevet halv tolv om natten. Vi gik med to piger fra brigaden hjem ti deres familie, de hedder Sindy og Maria, og er bare så søde, og det var deres familie virkeligt også! Deres familie tog imod os med åbne arme og var så glade for vi ville komme og besøge dem til jul. Alle kusinerne, fætrene, bedsteforældrene, tanterne osv krammede og kyssede os og var så interesserede i hvem vi var og hvordan der var i Danmark.

Hernede fejrer de julen, Jesus fødsel præcis klokken 24 om natten. De tæller ned ligesom vi gør nytårsaften, og når klokken slår tolv ønsker de hinanden god jul og fyrer en masse fyrværkeri af ude på gaden, vildt underligt og ikke særligt juleagtigt, syntes vi.

Efter det meste af krudtet var fyret af gik vi alle femten mennesker eller hvor mange vi var ind i det lille bitte hus, og satte os i stuen omkring en julekrybbe de også havde bygget. Den var lidt sejere, den havde nemlig også neonlys – wauw, hihi. Det er simpelthen så grimt alt deres julepynt, jo mere smagløst jo bedre!

Derinde sang vi flere julesange og sÃ¥ kom det underlige.. vi skulle alle tage det lille Jesusbarn fra julekrybben i vores hænder, æ det og kysse det og fortælle hvad vi ville give af os selv til Jesus, fx ‘jeg giver dig al min kærlighed’. Det var sÃ¥ bizart!

Da turen kom til Sindy og Marias far, brød han sammen i gråd og sagde noget med at han ville ofre al sin kærlighed og alt hvad han kunne selvom han arbejdede så hårdt osv. Det var virkeligt rørende!

Bagefter var der gaver, alle fik en gave hver, mest tøj eller penge, Sindy fik fx 30 kroner i gave – det er jo meget for dem!

Og bagefter var der middag! Tamales og punche – yes! Hele den 23 og 24 laver alle familier i Guatemala disse tamales som er en form for majs eller rismasse med et lille stykke kylling inden i og sÃ¥ er det hele pakket ind i et stort bananblad! Det er sÃ¥ vammelt, bare tanken om dem giver mig kvalme! Og hernede spiser de ikke andet hele julen, morgen, middag og aften, sÃ¥ jeg har tvunget RET mange tamales i mig pÃ¥ det sidste! Nænnede ikke at sige jeg ikke kunne lide dem.

Det er ret sjovt, nÃ¥r vi fortælle folk rundt omkring at der ikke findes Tamales i Danmark kigger de meget undrende pÃ¥ en og spørger: ‘Hvad i alverden spiser de sÃ¥??’ hihi

Håber i alle har haft en dejlig jul derhjemme i Danmark! Jeg har i hvert fald også haft en anderledes jul, men jeg har været sammen med så mange søde og rare mennesker som har taget os med ind i deres hjem og vist os glædeligt hvordan de gør hernede. Det har været en fantastisk oplevelse jeg aldrig glemmer!