Mette på marked

web_chichicastenango_018.jpgSøndag tog Anita, Amina, Stine, Maria og jeg til byen Chichicastenango, som ligger ca 3 timer fra Quetzaltanango.

Vi mødtes igen klokken seks om morgenen for at komme tidligt derud, men skolen chauffør Oscar startede ud med at komme ca en time for sent. Heldigvis undskyldte han dog rigtigt meget. Det kan man ikke altid forvente hernede.

Vi kørte af sted, og turen derud blev også længere end forventet, fordi der mange steder var vejspærringer, hvor vi måtte vente 30 minutter, fordi de var i gang med at udvide kørebanen.

Men så fik vi os bare en lille lur på vejen, det var dejligt nok. Endelig ankom vi til Chichi i et kæmpe kaos af biler, mennesker, grise, børn og busser.

Alle var i Chichi på grund af markedet.

Endelig fandt vi en parkeringsplads og kom endelig ud på markedet. Der var virkelig mange ting, jeg gerne ville købe. Hold da op hvor har de mange smukke og fede ting der!

Jeg har allerede købt to tasker, masser af tørklæder, småting, gaver, sko, you name it!

Alt i alt har jeg nok brugt ca 300 danske kroner, så kan man nu på ingen måde sige, at jeg har købt mig fattig, selv om det føltes sådan.

Midt p̴ dagen ville vi gerne have noget at spise, s̴ vi gik ind p̴ et hotel lige uden for markedet, der s̴ nogenlunde fornuftigt ud Рog vi fandt s̴ ud af, at det bare var Amerian Hell!!

Der var kun stinkende rige amerikanere, og dem kan vi jo i forvejen ikke så godt lide. Hele stedet var så latterligt opsat. For eksempel var der papegøjer overalt, hvilket var utroligt tydeligt, at de var blevet sat der.

Hernede sidder der ikke papegøjer rundt omkring i træerne ude i naturen. Måske inde i regnskoven, men altså ikke i en forholdsvis stor by. Og det er bare så tydeligt, at de der amerikanere bare ikke ser ud over deres egen lille verden. De snakker engelsk til alle dem på markedet og forventer at de bare forstår det. Det er der altså ingen, der gør hernede. Sikke nogle tosser. Vi skyndte os ud igen efter vi havde spist og shoppede videre og derefter gik turen hjem.

Skøn fornemmelse endelig at sidde i bilen igen efter den lange dag. Folk på markedet var meget pågående og spurgte en, om man ville købe deres ting måske 15 gange og fulgte efter en. Til sidst blev man nødt til at være rimeligt kontant, selv om det ikke føltes så rart.

På hjemturen da vi var ca 12 kilometer fra Quetzaltanango var der pludselig kæmpe bilkø. De modkorende holdt ind og fortalte, at der var sket en ulykke. Straks tænkte vi det værste, for er der noget hernede, der sker tit, så er det trafikuheld!!

P̴ de fleste biler st̴r der ogs̴ ting som Jesus er med mig, og Gud er min ven osv. Рwonder why.

NÃ¥, men vi blev sÃ¥ nødt til at køre den vildeste omvej for at komme uden om, og det valgte alle andre jo ogsÃ¥ at gøre, sÃ¥ det var et stort kaos, og vores chauffør mÃ¥tte ud og dirigere alle rundt og tilbage, og vi sad bare derinde i bilen og tænkte, ‘hvad er det dog der sker’.

Men man bliver bare nødt til at tage det hel som en oplevelse og det gjorde vi også. Det var en super god tur, og vi oplevede en masse og så også en masse af landet. Vi kom godt nok ret mange timer for sent hjem, men sådan er det bare.