En ferie i ferien

Her kan du se de områder, som Mette beskriver i denne beretning

De sidste fem dage har jeg rejst rundt i landet med tre englændere, som også er frivillige her på Jatun Sacha.

De tre, Alex, Jo og Nicole kender hinanden hjemmefra og er kommet til Ecuador sammen.

Mig og en tysk pige ved navn Sophy sluttede os til deres i forvejen planlagte ferie, og det var de bare glade for. The more the merrier, as they say.

Vi tog afsted, alle fem tirsdag morgen med bussen ind til byen Tena hvorfra vi tog en bus, fire timer til en by der hedder Baños. Der blev vi to nætter.

Baños er en super lille og hyggelig by som ligger omkranset af høje bjerge og en stor stor aktiv vulkan tÃ¥rner sig op over de smÃ¥ hustage og ofte mÃ¥ byens smÃ¥ indbyggere evakueres da vilkanen ofte bryder ud – og det ville vi se.

Så den første dag gik vi lidt tundt og så på den dejlige by, fik noget god mad at spise og om aftenen tog vi på tur op til Vulkanen.

Der er masser af forskellige companies som laver ture rundt omkring Baños og blandt andet kan man køre derop i en Chiva som er en slags lille lastbil, men der var lavet plads til passagerer og man kunne også sidde ovenpå, på taget og høre høj musik, det var ret fedt. Så mens det var mørkt kørte vi op i bjergene og blev sat af ved et udkigspunkt, hvor der var mange andre mennesker, og nogle havde lavet stort bål, hvor forskellige artister jonglerede med ild osv.

Man kunne se hele Baños deroppe fra med de smÃ¥ oplyste gader, det var enormt smukt, men vulkanen var tavs..vi kunne ikke engang se hvor den var i mørket – lidt skuffende. Da vi var pÃ¥ vej hjem, hørte vi pludselig et stort brag og hele himlen blev oplyst af et rodt skær, og pludselig kunne man se gløder og gnister der sprang op fra vulkanen!

Alle jublede og klappede i hænderne og råbte: ”Fuego, fuego!”, som betyder ild på spansk. Vi så den rødglødende lave vælte ud over vulkanens krater og stive i kulden, det var et enormt smukt syn og virkeligt uvirkeligt at stå der og se en kæmpe vulkan bryde ud!

Den måde alle folk jublede på mindede mig pludselig om et eller andet stammefolk som tilbad denne store truende vulkan, det var mærkeligt at være en del af.

Efter et kort ojeblik blev himlen sort, og der blev helt stille..det var ovre. Wauw.

Men nu kunne man virkeligt bare fornemme hvor tæt på vulkanen var på byen Baños, og det må være utroligt at bo der altid, og altid vær i fare og ofte blive evakueret, men det r vel bare en del af dagigdagen for byens indbyggere. Lidt efter brød den ud igen, og igen kunne man se den røde lava sprøjte op over kanten, det var fantastisk. Den sprang ud i alt tre gange før vi kørte ned med Chivaen igen, tilbage til vores hostel i Baños. En helt utrolig oplevelse!

Dagen efter stod vi op klokken halv fem..tidligt om morgenen, det regnede lidt og gik ned til noget varme bade som byen Baños også er kendt for.

På grund af vulkanen er der masser af varme kilder som springer op fra undergrunden af og derfor har man inde i Baños bygget et dejligt lille anlæg med pools hvor vandet kommer direkte fra vulkanens varme indre.

I vandet er der ogsÃ¥ naturligt enormt mange mineraler, og derfor var vandet grønt. Vi tog afsted sÃ¥ tidligt fordi vi havde hørt det var bedst og der ville være færre mennesker pÃ¥ dette tidspunkt – normalt er det fyldt op med turister. Og samtidig ville vi gerne se solopgangen mens vi slappede af i det dejlig varme vand. Og det var virkeligt skønt, helt naturligt opvarmet vand, det var virkeligt lækkert. Der var en tempereret pool som vi startede i og her var mange lokale folk som kom der hver morgen for et varmt bad.

Vi snakkede med en af dem som viste os hvor man rigtigt skulle gøre. Der var nemlig også en meget varm pool hvor vandet ca var 50 grader. Man skulle først stille sig ind under en is iskold stråle af vand og bare blive gennemkold og derefter skulle man skynde sig ned i den nærmest kogende pool og sidde der 2 minuter og derefter skulle man op under det iskolde vand igen og ned i den varme pool igen..tre gange i alt.

Og det føltes skønt, selvom det var lidt af en grænseoverskridelse at hoppe under det iskolde vand første gang nu vi lige kom fra den dejligt tempererede pool. Men man blev helt frisk at det og det skulle være utroligt godt for ens blodcirkulation!

Efter vores morgenbad gik vi ned i byen og spiste morgenmad, slappede lidt af og gik rundt i byen og shoppede lidt.

Nu skal jeg jo snart hjem, så jeg skal ikke bære på tingene længere, Det bliver godt nok skønt ikke at skulle bo i en kuffert længere!

Om eftermiddagen tog vi endnu en tur rundt om byen Baños i Chiva for at se alle vandfaldende som er i bjergene der omkranser Baños.

Det var en smuk smuk og lidt våd tur, men vi så rigtigt mange vandfald oppe i bjergen og så fik vi også mulighed førte at køre i cablecar over en stor stor kløft. En cablecar er en lille kurv lavet af jern som hænger på en wire, som så drøner ud over kløften og over på den anden side. Det var helt vildt, for der var virkeligt langt ned og kurven dinglede og knirkede mens den løb på wiren. Men flot var det, vi kørte lige hen over toppen af et vandfald sa vi kunne se det fra oven.

Vi prøvede to forskellige cablecars pÃ¥ turen, og pa et tidspunkt kørte vi hen over en bro hvor vi stoppede. Hva skal der nu ske tænkte vi? Vi blev bedt om at stÃ¥ af bilen og sÃ¥ sÃ¥ vi en mand hoppe ud fra broen i elastisk – det var ikke bungyjump, men nærmere som en gynge. Det sÃ¥ helt vildt ud, og der var virkeligt langt ned til brusende flod der løb langt nede i kløften. Og vi blev ogsÃ¥ tilbudt at prøve og jeg skulle bare ikke nyde noget, jeg vile aldrig kunne springe ud fra den bro, der var simpelthen alt for langt ned, og desuden har jeg vidst ogsÃ¥ prøvet nok farlige ting pa denne rejse!

Men Nicole var frisk og pludselig sprang hun ud fra broen i elastikken og vi andre skreg helt vidt., Hun syntes det var super skægt og jeg synes bare hun var sÃ¥ tapper, jeg havde slet ikke troet hun ville turde det – sej tøs.

Dagen efter sagde vi farvel til Sophy som skule videre til Quito og senere Sao Paolo i Brasilien.

Vi andre, mig, Jo, Nicole og Alex tog videre til en by der hedder Riobamba, ca 2 timers buskørsel fra Baños. I Riobamba mødte vi to andre frivillige her fra Jatun Sacha som ogsÃ¥ var pÃ¥ ferie. De hedder Ali og Rebcca og kommer begge fra London ogsÃ¥ – alle her er jo nærmest englændere altsÃ¥.

I Riobamba er den eneste rigtige turistatraktion toget UD af Riobamba, hvilket er ret komisk. Denne jernbane er nu kendt fordi den kører oppe i bjergene ud til et bestemt sted der hedder Nariz del Diablo..the devils nose. Det er en klippe formation som åbenbart ligner djævlens næse, dont know why, jeg kunne ikke se det?

Men vi tog turen for at opleve den smukke smukke natur og for at køre med toget oppe i Ecuadors bjerge hele dagen som var en fantastisk oplevelse i sig selv! Og det fede ved dette tog var at vi fik lov til at sidde oppe på taget af det med fødderne ude over kanten. Det var helt vildt sejt at prøve og også lidt vildt, for mange steder kørte toget helt ude på kanten af et bjerg og lænede man sig ud kunne man se direkte ned i afgrunden. Det var en fed dag og super fantastisk at køre gennem Ecuadors bjerge på taget af en lille tog!

Da vi kom hjem gik vi ud og spiste god mad, og dagen efter tog vi bussen 7 timer tilbage til Jatun Sacha, så nu er vi tilbage i junglen igen. Og det er nu egentligt meget rart.

Nu har jeg 14 dages arbejde tilbage her inden jeg tager tilbage til Quito og derefter til gode gamle Danmark igen!! Jubiiii..men også lidt trist.

Jeg er blevet så glad for alle menneskene der er her, og har virkeligt bare slet ikke lyst til at sige farvel til dem. Det er det værste ved at rejse, man møder en masse dejlige mennesker som man hele tiden bliver nødt til at sige farvel til igen. Men så må man vel bare nyde det mens man kan!:-)

Hasta pronto – vi ses snart!