Dage under vandet

På vores hostel i Copan mødte vi atter John fra Tjekkiet, som rejser Centralamerika rundt på sin seje motorcykel.

Vi aftalte at tage til Bay Islands med ham også og finde et værelse sammen med ham, man kan spare mange penge på den måde! Så det gjorde vi.

Vi er taget til den største af øerne, som hedder Roatan. Hvide sandstrande med kokos palmer og turkisblåt hav, her er fantastisk vejr, det er simpelthen så skønt! Og hele øen er omgivet af kæmpe koralrev, så det er er bare dykker paradiset! Her er det næstbedste koralrev i hele verden, lige efter Great Barrier Reef i Australien.

Selv om Roatan er det allerbilligste sted i verden man kan tage sit PADI-dykkerbevis, så var det stadig for dyrt for mig, da jeg ikke havde regnet med vi skulle dykke hjemmefra. Så Maria og John har taget kursuset og jeg har hygget mig på stranden imens, hvilket var virkeligt lækkert!

En af dagene da de skulle ud på to dyk ved et kæmpe koral rev sprang jeg med i båden med snorkel og finner jeg havde lånt og så lå jeg ellers og snorklede i overfladen lige hen over koralrevet som lå lige under overfladen.

Det var en fantastisk oplevelse og jeg er slet ikke ked af at jeg ikke tog dykkerkurset for det her var bare næsten lige så godt!

Jeg så rigtigt mange fisk i alle mulige farver, svømmede inde midt i en kæmpe fiskestime af store blå fisk, så en kæmpe Barracuda (gedde) som nok har været over en meter lang, der blev jeg virkeligt bange, den kiggede så ondt på mig med sine skarpe tænder, hihi.

De andre så skildpadder og søslanger og i dag skal John ud og dykke med hajer, fatter ikke han tør!!