Archive for the 'Guatemala' Category

Mettes underlige og anderledes jul

Monday, December 25th, 2006

Vi ankom til Tierra Nueva den 23. Det er den forstad til Guatemala City, som vi var på brigade i, altså var vi inviterede tilbage, og det var vi rigtigt glade for. Det var virkeligt et glædeligt gensyn med mange af dem fra brigaden.

Den 24 stod vi op og tog af sted med bus ind til Centrum, ind til et kæmpe storcenter for at ringe hjem og ønske glædelig jul. Først skulle vi dog købe forskellige nødvendige ting ind til rejsen i supermarkedet. Og ligesom i Danmark var hele resten af Guatemala ogsÃ¥ ude og købe ind der, sÃ¥ vi brugte flere timer i indkøbshelvede, og skulle bare have noget mad bagefter og den eneste mulighed var McDonalds – t sørgeligt pÃ¥ en juledag!

Derefter skyndte vi os over for at ringe. Maria tog den ene boks og jeg ventede ca en time på at komme til i den anden telefonboks. Der stod en hel guatemalansk familie inde i den boks jeg skulle bruge og ringede, og de skulle alle sammen snakke med dem de ringede til så det tog bare så lang tid at jeg til sidst blev desperat og troede ikke jeg ville nå det!

Men endelig kom jeg til at ringe og det var bare skønt. Jeg kom til at ringe hjem til min familie lige midt i at de gik rundt om juletræet sÃ¥ jeg fik lige en dansk julesang med pÃ¥ vejen pÃ¥ medhør, og det var næsten lige som at være der selv. Det var sÃ¥ dejligt at snakke med dem igen, og havde virkeligt meget hjemve lige der, sÃ¥ tÃ¥rerne trillede bare ned af kinderne mens jeg storgrinede/tudede, og lige ved siden af stod den guatemalanske familie og ventede utÃ¥lmodigt pÃ¥ at komme til igen – jeg var ret ligeglad!

web_0555.jpg web_0556.jpg web_0583.jpg

Bagefter tog vi hjem og ventede spændt på hvad der skulle ske. Den familie vi bøde hos bestod af tre drenge fra brigaden, Juan Jose, Jorge og Peiser, og deres mor og far, som dog ikke var der ret meget. Dagen fik vi til at gå med at lave en julekrybbe i hjørnet af stuen. Lidt ligesom vi derhjemme laver snelandskab.

Vi skulle først hælde en masse savsmuld i flotte farver ud på gulvet og dernæst lave små stier. Og så hev de gamle små figurer frem som deres bedstemor havde haft da hun var barn. En masse mennesker, Maria og Josef selvfølgelig, og en frygteligt masse får. Og der sneg sig også en lille marimba ind, det er et instrument herfra Guatemala, det så ret sjovt ud.

Vi ventede lang tid på at klokken skulle blive 9 og vi skulle i kirke, det var næsten ligesom da man var lille og ventede spændt på at juleaften skulle begynde. Der begyndte at komme flere og flere mennesker i huset, og alle hilste venligt på os, og var så glade og fine i tøjet.

web_0579.jpg web_0581.jpg [Hjemme hos Sindys familie efter kirken, parat til julemiddagen. Her gør Sindy tamalesene klar: middagen, tamales og punch…det minder lidt om glögg, bare ret juiceagtigt, tamalesne har jeg fortalt om]

Så skulle vi spise lidt mad. Det er dog tradition at man venter med at spise helt ind til klokken tolv om natten, man venter i spænding på at det lille Jesusbarn bliver født og så fejrer man det med at fyrer en masse fyrværkeri af. Det er fuldstændigt ligesom nytårsaften, lidt mærkeligt.

Da klokken blev hen af 9 gik vi med nogle af de andre unge fra brigaden op til kirken for at gå til gudstjeneste, det ville vi rigtigt gerne, så ville det hele da minde lidt mere om jul.. Og det var virkeligt en dejlig oplevelse!
Præsten var en meget stor høj sort mand med store briller som hele tiden sagde ‘shalom’ og gav en rigtigt god prædiken. Vi sang gode julesange pÃ¥ spansk, blandt andet Glade Jul, dejlige jul pÃ¥ spansk og det var ikke sÃ¥ svært igen! Og alle krammede og var sÃ¥ glade, og vi blev ogsÃ¥ krammet en hel del!

web_0584.jpg web_0574.jpg web_0575.jpg

Efter gudstjenesten som varede flere timer, var klokken blevet halv tolv om natten. Vi gik med to piger fra brigaden hjem ti deres familie, de hedder Sindy og Maria, og er bare så søde, og det var deres familie virkeligt også! Deres familie tog imod os med åbne arme og var så glade for vi ville komme og besøge dem til jul. Alle kusinerne, fætrene, bedsteforældrene, tanterne osv krammede og kyssede os og var så interesserede i hvem vi var og hvordan der var i Danmark.

Hernede fejrer de julen, Jesus fødsel præcis klokken 24 om natten. De tæller ned ligesom vi gør nytårsaften, og når klokken slår tolv ønsker de hinanden god jul og fyrer en masse fyrværkeri af ude på gaden, vildt underligt og ikke særligt juleagtigt, syntes vi.

Efter det meste af krudtet var fyret af gik vi alle femten mennesker eller hvor mange vi var ind i det lille bitte hus, og satte os i stuen omkring en julekrybbe de også havde bygget. Den var lidt sejere, den havde nemlig også neonlys – wauw, hihi. Det er simpelthen så grimt alt deres julepynt, jo mere smagløst jo bedre!

Derinde sang vi flere julesange og sÃ¥ kom det underlige.. vi skulle alle tage det lille Jesusbarn fra julekrybben i vores hænder, æ det og kysse det og fortælle hvad vi ville give af os selv til Jesus, fx ‘jeg giver dig al min kærlighed’. Det var sÃ¥ bizart!

Da turen kom til Sindy og Marias far, brød han sammen i gråd og sagde noget med at han ville ofre al sin kærlighed og alt hvad han kunne selvom han arbejdede så hårdt osv. Det var virkeligt rørende!

Bagefter var der gaver, alle fik en gave hver, mest tøj eller penge, Sindy fik fx 30 kroner i gave – det er jo meget for dem!

Og bagefter var der middag! Tamales og punche – yes! Hele den 23 og 24 laver alle familier i Guatemala disse tamales som er en form for majs eller rismasse med et lille stykke kylling inden i og sÃ¥ er det hele pakket ind i et stort bananblad! Det er sÃ¥ vammelt, bare tanken om dem giver mig kvalme! Og hernede spiser de ikke andet hele julen, morgen, middag og aften, sÃ¥ jeg har tvunget RET mange tamales i mig pÃ¥ det sidste! Nænnede ikke at sige jeg ikke kunne lide dem.

Det er ret sjovt, nÃ¥r vi fortælle folk rundt omkring at der ikke findes Tamales i Danmark kigger de meget undrende pÃ¥ en og spørger: ‘Hvad i alverden spiser de sÃ¥??’ hihi

Håber i alle har haft en dejlig jul derhjemme i Danmark! Jeg har i hvert fald også haft en anderledes jul, men jeg har været sammen med så mange søde og rare mennesker som har taget os med ind i deres hjem og vist os glædeligt hvordan de gør hernede. Det har været en fantastisk oplevelse jeg aldrig glemmer!

Livingston og sandstrande

Saturday, December 23rd, 2006

Mette_00703.jpgNu er vi kommet til Livingston i Lago Izabal-området. Vi tog bussen fra Poptún lige ved Finca Ixobel og stod op hele vejen til Rio Dulce hvor vi overnattede en nat fordi vi ankom om aftenen.

Næste dag tog vi med en båd op til Livingston, man kan kun komme dertil af søvejen. Det var en rigtig flot tur op af Lago Izabal og El Golfelte. Vi så blandt andet en skildpadde som sad og solede sig på en træstub midt ude på floden.

Mette_01107.jpgDa vi ankom til Livingston, så vi pludseligt at her er der bare helt anderledes. Her er masser sorte mennesker, med store dreadlocks og varme smil. Her er en rigtigt caribisk kultur og vejret er fantastisk. Det er utrolig man kun skal køre få timer i dette land, før både klima og kulter er fuldstændigt anderledes!

Menneskene her er efterkommere af de afrikanske slaver som spanierne tog med til Bay Islands i Honduras, de er så senere immigreret til Guatemala til Livingston, en lille bitte by ved udmundingen til det caribiske hav.

Mette_00905.jpgFørste aften vi kom gik vi ud og spiste på en lille restaurant helt ned til vandet hvis indehaver var fan af den danske kongefamilie og især Kronprins Frederik fordi han havde spist der engang for 5 år siden. Hele hendes ene væg var klistret til med billeder fra blade af kongefamilien, ret sjovt. Men hun lavede fantastisk mad. Vi fik selvfølgelig fisk, den bliver ikke friskere her! Jeg fik lækker Fish Curry, det var bare så godt. Maria fik Tapado som er den nationale ret. En slags fiskesuppe med bananer, to hele tunfisk og en hel krabbe i, stor oplevelse!

I dag har vi været på stranden Quehueche, som bare var skøn! Vi kørte derud i taxa til 15 kroner hver. Et tip vi havde fået af en lokal på restauranten aftenen før. Både koster nemlig 100 kroner pr person, og ofte ved turister ikke der er andre muligheder..

Mette_01408.jpgPå stranden var der næsten ingen, vi havde den stort set helt for os selv, bortset fra et par lokale. Vandet var skønt og lunt, sandet hvidt og himlen så blå som den kan blive! Men vi lå der og slikkede sol og kiggede op i kokospalmerne kunne vi ikke helt få det til at passe med at det idag var den 22 december!

Mette_01909.jpgI morgen tager vi desværre videre til Tierra Nueva for at holde jul der, vi vil gerne tilbage til dette skønne sted, men Bay Islands bliver også rent paradis, så vi kan nok godt lige overleve det!

Rigtigt god jul og godt nytår ønskes I alle herfra Guatemala!

Drama i vandet

Thursday, December 21st, 2006

Så er jeg her igen med nye beretninger, det er dog lidt svært at skrive med min nyligt forstuvede finger..

Efter at have set Petén tog vi videre til noget der hedder Finca Ixobel. Finca betyder farm. Og hernede er fincaerne steder, hvor unge (og mange andre) kommer hen for at bo, lave frivilligt arbejde, og for at tage på forskellige ture i området.

Finca Ixobel er en rigtigt fed finca, det føltes næsten helt højskoleagtigt at være der. Der var rigtigt søde mennesker der som vi lærte godt at kende, der var virkeligt god mad og en fed stemning.

Første nat sov vi i hængekøjer for der var ikke plads i sovesalen. Men det var ikke særligt behageligt da man kun kan sove i en stilling og man bliver også virkeligt søsyg af det! Næste nat fik vi dog to senge i sovesalen, og det nød vi!

Vi tog på en tur der hedder Inner-tubing på en flod. Det er lidt ligesom white water rafting, her har man bare hver sin MEGET store badering at rafte ned af floden i.

Det første stykke af floden var virkeligt stille vand og man kunne rigtigt nyde solen der tittede frem bag skyerne. Næste del af floden var meget vildere! Der var masser af strøm for det havde regnet meget så floden var rigitgt vild og der var masser små vandfald vi skulle ned af. Det var rigtigt sjovt, ligesom vandrutchebane, bare tusind gange vildere!

På et tidspunkt sejlede jeg ned af et vandflad og man tube vendte sig tundt og jeg endte i vandet med masser af stærk strøm. Jeg var skrækslagen for strømmen tog mig med og jeg kunne ikke holde fast på min tube. Vandet rev mig hen over alle klipperne og rev mine lår til blods. Til sidst fik jeg kæmpet mig ind til kanten, aner ikke hvordan, men er taknemmelig for det nu, for hvad kunne der ikke have været sket hvis ikke…

De andre sejlede forbi i høj fart og kunne intet gøre for at redde mig da jeg lå der i vandet og kæmpede, det må også have været forfærdeligt at opleve den afmagt!

Jeg fik kæmpet mig op på nogle klipper, godt forslået kravlede jeg hen til vores guide som sagde at jeg virkelig blev nødt til at komme op i tuben igen og fortsætte. Det er fordi det ville tage meget længere tid at kravle hele vejen, og klipperne var virkeligt skarpe og farlige at kravle på. Der skulle meget mod til at overvinde min frygt og sætte mig op i tuben igen, men jeg gjorde det og jeg fortsatte, og jeg gennemførte turen! Det var en fed fornemmelse bagefter at have gennemført den!

Så nu sidder jeg her med forstuvet finger og blå mærker og skrammer på hele mit højre ben og side, men jeg er stadig glad for at jeg tog med på turen for det var en vildt fed oplevelse!

Senere har vi også været på jungletrek ind i regnskoven hvor vi traskede rundt i mudder, kravlede oppe i lianer og på klipper og endte til sidst ved en kæmpe grotte med drypsten og flagermus som vi svømmede igennem og udforskede. Vi så også store taranteller, altså kæmpe lodne fugleedderkopper, det var super spændende. Så også en lille rød frø, ad!

Nu er vi på vej til Livingston på østkysten hvor vi glæder os til at mærke den caribiske stemning, det bliver skønt!

Krokodiller spiser ikke flotte unge piger

Sunday, December 17th, 2006

mette_03213.jpgHer i dag – pÃ¥ andendagen i Tikal – har vi været ude og ride pÃ¥ hesteryg endnu engang.

mette_03414.jpgBlandt andet red vi ned til en sø og badede.

Vores guide fortalte godt nok at der var krokodiller, man han forklarede, at de ikke var sultne. Og han kunne levende sætte sig ind i, at krokodillerne selvfølgelig ikke ville spise to flotte unge piger som os – godt sÃ¥.

Men i kom vi nu alligevel, og vandet var fantastisk varmt, solnedgangen super smuk og vi så ikke skyggen af krokodiller -  live on the wild side!

Det var fedt!

SÃ¥ er vi i Tikal

Sunday, December 17th, 2006

mette_01804.jpgSÃ¥ har vi set Tikal! Det var en fed oplevelse.

Vi tog af sted, mens det endnu var mørkt, hoppede på en minibus klokken halv seks og kørte deropad. Der var meget dis og tåge da vi ankom og vi begyndte at gå ind i regnskoven.

Tikal ligger på et kæmpe område midt ude i regnskoven, så alle ruinerne var omgivet af tåget regnskov da vi ankom, det var bare rigtigt flot!

mette_02206.jpgVi havde hele dagen, så vi tog den store tur på området og kom først til et par ”små ruiner”, før vi kom til den store plads-La Gran Plaza, hvor den allerstørste og kendteste ruin ligger- Jaguarens Tempel, det er den vi er blevet fotograferet foran.

mette_02005.jpgPludselig så vi oppe på et af templerne et ret stort dyr kravle rundt, det lignede en lemur og en parkbetjent fortalte os at den hed en Pizote..det må vi så slå op når vi kan. [Det har webmasteren allerede gjort]

Vi tog masser af billeder af den, for vi syntes det var vildt spændende. Så vi så kom om på den anden side af ruinen så vi en kæmpe flok af dem, der har nok været en tredive stykker, store og små.
Der følte vi os ret dumme, at vi havde syntes den ene Pizote havde været så spændende hihi.

mette_02307.jpgMens disen og tågen endnu var der kom vi over til en meget høj ruin som man kunne klarte op på. Der var bygget noget trapper op af træ og de var helt våde og klatte på grund af regnen, så mine ben rystede helt vildt da vi kravlede derop!

mette_02911.jpgDen var meget stejl og høj, den ruin. Men deroppe fra kunne man se udover alle træernes toppe og se nogle af de andre ruiner stikker op over regnskoven, udsigten var bare så flot.

Der gik nogle mænd rundt deroppe som var ved at restaurere noget af toppen af ruinen, men de spurgte om ikke vi havde lyst til at komme ind bag afspærringen og se hvad de lavede og se udsigten helt fra toppen af, vi sagde ja tak som altid!

Vi kommer tit i snak med folk hernede og på den måde får man tit en ekstra oplevelse ud af det, det er super fedt og folk er flinke og rare hernede og meget snakkesagelige, så vi får også brugt det spanske enormt meget, og får hørt forskellige folks historier, det er rigtigt fedt!

mette_03012.jpgSenere kom vi ned til den store plads, og så småt var det begyndt at vrimle rundt med flere og flere turister, så vi gik en lille tur for os selv.

Vi havde valgt ikke at tage en guide med, hvad vi ville vide om Tikal kunne vi jo læse i vores guide-bøger (vores bibler for tiden), så vi så lidt nærmere på Tikal for os selv, og det var bare rigtigt fedt!

Vi gik op pÃ¥ nogle af ruinerne og kom til et skilt hvor der stod: ”No pasar” – som jo betyder ingen indgang, men man kunne se der før havde været folk og skrive deres navne pÃ¥ væggene sÃ¥ vi gik nu alligevel derind. Der lugtede virkeligt af abetis derinde!

mette_02508.jpgVi fandt nogle gange som vi fulgte og pludselig kom vi ud på den anden side af ruinen, vi gik videre på ydersiden af ruinen, der var en lille bitte afsats man kunne gå på der, og så fulgte vi ydervæggen hen til noget der nok engang havde været en trappe og så stod vi pludselig oven på ruinen og kunne se ud over det hele.

mette_02709.jpgVi stod ansigt til ansigt med regnskoven, ret højt oppe ved trætoppene og der oplevede vi at regnskoven var fuldstændigt levende, deroppe i kronerne sag der masser af fugle, blandt andet små tukaner og fløjtede og pludselig så vi at lige for næsen af os sad en hel lille flok edderkoppeaber!

De var rigtigt fedt at se dem ude i naturen når vi nu lige havde været inde og se dem i fangenskab. Vi kom rigtigt tæt på og stod længe og bare kiggede på dem! Det var virkeligt fedt at opleve, det havde vi nok ikke fået set hvis vi havde taget en guided tur rundt på området!

Da vi var mætte af indtryk gik vi ud på parkeringsområdet hvor vi fik lidt mad og satte os ned til en sø og slappede lidt af. Indtil vi så skiltet hvor der stod man skulle passe på krokodiller! Og der var ingen indhegning overhovedet!

Der så simpelthen så fredeligt ud, så vi tænkte at det skulle vi da se før vi troede på det, og det fik vi så også lov til. For lige så stille og roligt kom der en krokodille flydende fra den ene bred, midt ud på den lille sø, hvorefter den skyndte sig ind imellem nogle siv før jeg nåede at få et ordentligt billede af den. Så nu har jeg altså set en rigtigt ferskvands Petén-krokodille-sejt!

[webmaster:] Der findes 13.900 billeder af Tikal på nettet, i følge Google.