Archive for the 'Ecuador' Category

Omsider i Ecuador

Friday, March 9th, 2007

00008www.jpgNu er jeg i Ecuador!

Jeg tog flyet tidlig morgen fra Nicaragua og fandt ud af at mit fly til Quito var aflyst. Åh nej, tænkte jeg, for mit visum udløb næste dag.

Men de fik heldigvis sendt mig med et andet fly med det samme som bare mellemlandede i Panama i stedet for Costa Rica, og jeg ankom alligevel i Quito til samme tid. Og der stod Nepenthes koordinator for danske frivillige, Alicia, og tog imod mig.

Jeg blev indlogeret på hotel, hvor jeg skulle overnatte to nætter, fordi jeg skulle ind og snakke med medarbejderne inde på organisationen Jatun Sachas hovedkontor, for at få praktiske oplysninger at vide.

At bo på det lille hotel var som en drøm, for der var VARMT VAND (jeg har ikke fået et varmt bad i 5 måneder nu). Og så var der også tv med 30 kanaler..jeg var i himlen, de forhold, jeg levede under før, taget i betragtning.

Jeg var også rundt og se lidt af Quito med koordinatoren. Mit indtryk af Quito var rigtigt godt, det er en ret smuk by med mange gamle huse og pæne rene gader, og butiksstrøg osv.

Luften var meget ren, selv om det var en stor by.

Quito ligger meget højt og derfor er der altid et forårsagtigt klima, og hele vejen rundt om byen ligger der høje bjerge med sne på toppen, utroligt smukt.

Det var helt skønt at se, efter at have været i Centralamerikas storbyer, som er meget ubehagelige at opholde sig i, pga. forurening, forfald, ubehagelige mennesker, syge, døde hunde osv osv. Det var ret tydeligt, at Ecuador lige er den tand mindre fattig end landene i Centralamerika. Til min overraskelse har de også US dollars som penge.

NÃ¥, men jeg tog sÃ¥ bussen til en lille by der hedder Tena, hvor projektet Jatun Sacha ligger en time fra. Busturen tog 6 timer og vi kørte over Ecuadors Andesbjerge. Det var en enormt smuk tur oppe i nogle meget stejle bjerge og det var ogsÃ¥ ret koldt, det er jeg ikke vant til jo…

De små veje snoede sig op af de store bjerge og nogle steder kørte bussen så langt ude ved kanten, at jeg kunne se direkte ned i afgrunden!

Endnu en af de gange, hvor man lukker øjnene og tænker: “Det skal nok gå, det skal nok gå”.

Jeg ankom til Tena og fandt bussen videre til Projektet. Ankom ved aftenstide, og blev vist rundt på beboelsesområdet og fik tildelt en seng og et styks værelseskamerat.

Og næste dag begyndte arbejdet ellers.

Jatun Sacha er en stor miljø-organisation her i Ecuador, som arbejder for at redde regnskoven selvfølgelig.

Her er mange unge frivillige fra mange steder i verden, så her er et godt socialt liv.

Til min skuffelse er her dog enormt mange englændere og europære, så der bliver også snakket meget engelsk desværre, men så får jeg da trænet min britiske accent endnu mere også.

Her er selvfølgelig også mange lokale arbejdere her og al introduktion til arbejdet foregår på spansk, så jeg får det stadig brugt, bare ikke lige så intenst som i Nicaragua.

Wet_capyvara_in_Brazil.jpg
Alt om dette kan læses her:
Kapivar (dansk)
Capybaras (engelsk)
(webmaster)

Projektet har en organisk økologisk have, hvor de arbejder med kompost og med at forske i at dyrke forskellige planter. De har også projekt i gang med at lave en kæmpe indhegning og anskaffe sig nogle store dyr der på engelsk hedder Capybara..og jeg ved ikke helt hvad den danske oversættelse er, men måske er det en slags flodsvin..eller noget.
De skulle være ret søde.

Pointen med at anskaffe sig Capybaras er at få dem til at formere sig, og siden sætte nye ud i naturen.

Førhen er Capybara blevet jaget ret meget, fordi de efter sigende skulle have noget ret velsmagende og rent kød. For at de nye Capybaras ikke skal blive jaget pÃ¥ samme mÃ¥de som de forhenværende, involverer organisationen nu de lokale i projektet og oplyser dem, sÃ¥ ikke alle Capybara’sne ikke bliver spist lige med det samme de er sat fri.

Organisationen Jatun Sacha har købt 2.200 hektar regnskov i området, og det er nu fredet for fældning.

Før var store dele af omrÃ¥det ryddet af folk der bor her, til deres køer. Men nu er omrÃ¥det fuld af frodig regnskov igen. Organisationen har ogsÃ¥ et projekt med konservering af amazonplanter. NÃ¥r man er frivillig her pÃ¥ Jatun Sacha, arbejder man med vedligeholdelse af projekterne. Man kommer hver dag ud pÃ¥ en ny del, enten i den organiske have, i konservationscentret eller ogsÃ¥ kommer man ud pÃ¥ regnskovsvandring med de lokale arbejdere pÃ¥ stationen eller ogsÃ¥ hjælper man til i køkkenet, hvilket ogsÃ¥ er vigtigt. 🙂

00006www.jpgJeg har i denne uge først arbejdet i den organiske have, hvor vi fiksede hegnet til Capybara-området. Jeg har også hjulpet til nede i Konservationscentret, som i øvrigt i daglig tale hedder CCPA. Der har vi blandt andet ryddet ukrudt væk med store macheter, så det er jeg blevet ret god til, vi har ryddet stier for visne blade, og vi har plantet nye små fine mahogny træer ud, det var en god oplevelse hihi.

Jatun Sacha arbejder også med økoturisme som er et nyt begreb under stormende udvikling i hele Central- og Sydamerika. Derfor har organisationen blandt andet konstrueret et udkigstårn på deres område, hvor man kan se udover floden Napo, som faktisk er den primære kilde til Amazonfloden der snor sig gennem Brazilien.

Organisationen involverer de forskellige nærliggende samfund af lokale i deres biologiske arbejde, og viser hvordan de kan tjene penge uden at fælde skoven. Folk her har for eksempel før i tiden, tjent penge ved at fælde træer og sælge træt for næsten ingen penge.

Nu har Jatun Sacha så hjulpet dem med at for eksempel bruge deres mangfoldige viden om naturen og skoven her og blive guider for øko-turister og lave traditionelt håndværk, som de kan sælge. Og ved denne måde at arbejde på, tjener de faktisk endnu mere, end de gjorde før ved at fældede skoven.

I øjeblikket har organisationen det problem at nogle lokale kommer ind på organisationen private og fredede område og fælder træer ulovligt for at sælge træt videre. Først havde de svært ved at finde ud af hvordan de skulle få bugt med dem, for det kan godt være farligt at involvere politiet, da de lokale nok ville blive sure og samle sig i grupper og måske gøre skade på nogen.

Derfor har organisationen nu planer om at starte et slags projekt som også involverer dem, så de kan arbejde sammen i stedet for at bekrige hinanden. På den måde kan organisationen sikkert også bruge deres viden om skoven til noget produktivt. Smart hva?

Arbejdet her er enormt interessant, selv om jeg ikke er den store biolog eller særligt interesseret i planter. Men det er ret spændende at høre arbejderne fortælle om skoven. De har for eksempel også en stor medicin have, og det er virkeligt spændende at høre om hvad de forskellige planter kan kurere.

Det er også en fed oplevelse at være en del af projektet. Arbejdet kan til tider godt være ret hårdt, men det er også dejligt!

Klimaet her er enormt varmt og fugtigt, det er jo regnskoven jeg bor i.

00005www.jpgFaktisk ligger projektet og de frivilliges huse midt inde i regnskoven, og her er rigtigt mange kryb og luftfugtigheden er så høj at ens ting og tøj aldrig rigtigt tørrer helt. Mange af de andres ting er mugnede, så man skal virkeligt passe på.

Her er mange forskellige store slanger her, og mange af dem er giftige, de er frøer, edderkopper, skorpioner, store firben, gekkoer, kæmpehvepse, masser af store græshopper, krokodiller og anakondaer.. Og sÃ¥ er her den vildeste dræber-myre! Den hedder Conga’s, pÃ¥ engelsk the Bullet Ant. Den har fÃ¥et det navn fordi dens bid skulle gøre lige sÃ¥ ondt som at blive skudt med en pistol. Andre siger det gør mere ondt end at føde et barn. Folk her pÃ¥ stationen har prøvet det!

Man bliver oftest lam i et stykke tid i fx den ene side af kroppen efter den har bidt en – vildt. Der var en i min gummistøvle i gÃ¥r.. man skal huske at ryste sko og tøj, før man tager det pÃ¥!

Men her er også fantastisk mange store sommerfugle, kolibrier, aber og papegøjer! Ecuador er faktisk det land i verden der har den største biodiversitet, det vil sige flest forskellige slags planter!

De andre frivillige her på stationen er enormt søde, og vi har det sjovt sammen. Jeg bor på værelse med en amerikansk pige som hedder Anastacia, og her er fakisk også en dansk kvinde på projektet, så har snakket lidt dansk igen, det var faktisk helt underligt, har jo ellers kun skrevet på dansk i min dagbog men ikke snakket eller hørt andre snakke det.

Her er også enormt hyggeligt, og man kan altid finde nogle at snakke med, enten i den lille spisesal eller ude ved hængekøjerne. Forleden gik vi alle ned til en lille bar. Ja, der ligger rent faktisk en lille bar midt ude i Amazonas, hvem havde troet det? Men det var bare rigtigt fedt og jeg dansede salsa hele natten i bare tæer til skøn musik!

00002www.jpgI dag er det lørdag og vi har været på vandring i regnskoven alle sammen, det var en fed tur, og det var simpelthen så fedt at opleve den smukke frodige regnskov på helt tæt hold.

Vores guider som er nogle af de lokale fortalte en masser spændende ting om mange af træerne, hvad de kan bruges til osv. Vi så også to slanger. Vi gik gennem vandløb og mudder og af små bitte stier som vi måtte hakke fri med macheter. Vi spiste vores frokost af blade nede ved en lille lod, det var en super god tur!

I morgen er der Artesania, det vil sige smykkeværksted. Folk her laver smykker af skovens frø og kerner fra forskellige frugter, sælger dem til turister og kan derved tjene penge. Det bliver ret spændende at selv at fÃ¥ lov til at lave de smykker, og man mÃ¥ beholde dem bagefter. 🙂

00001www.jpgI morgen er vi ogsÃ¥ en stor gruppe som tager en tur op til et rehabiliterings center for amazonas’ dyr, der kan man komme pÃ¥ besøg og blive vist rundt og komme helt tæt pÃ¥ mange af dyrene der lever her i skovene, det tror jeg bliver rigtigt fedt.

På tirsdag har jeg tænkt mig at tage på en 4-dages tur med nogle af de andre frivillige, for at jeg kan få set lidt af Ecuador også. Vi tager til en by der hedder Baños, hvor der er varme kilder, og derfra tager vi videre til en by der hedder Riobamba, hvorfra man kan komme op og se en vulkan der er i stort udbrud lige nu.. wow. Vi tager derfra en en-dags tur med et tog, som kører hele dagen oppe i Andes-bjergene, det tror jeg bliver rigtigt smukt!

Nå, nu vil jeg slutte min lange beretning. Det er ikke så nemt at komme til Internet her, for der er næsten hele tiden optaget, og der er også en masse andre ting at lave. Men skriv endelig.

Og jeg glæder mig utroligt meget til at komme hjem til jer alle igen, har svært ved at forstå at min rejse snart er slut, synes lige jeg er taget af sted!

Videre til Ecuador

Wednesday, March 7th, 2007
[webmaster:] Søndag tog Mette videre til Ecuador for at arbejde i et projekt under Nepenthes. Læs mere om det her.