Archive for December, 2006

SÃ¥ er vi i Tikal

Sunday, December 17th, 2006

mette_01804.jpgSÃ¥ har vi set Tikal! Det var en fed oplevelse.

Vi tog af sted, mens det endnu var mørkt, hoppede på en minibus klokken halv seks og kørte deropad. Der var meget dis og tåge da vi ankom og vi begyndte at gå ind i regnskoven.

Tikal ligger på et kæmpe område midt ude i regnskoven, så alle ruinerne var omgivet af tåget regnskov da vi ankom, det var bare rigtigt flot!

mette_02206.jpgVi havde hele dagen, så vi tog den store tur på området og kom først til et par ”små ruiner”, før vi kom til den store plads-La Gran Plaza, hvor den allerstørste og kendteste ruin ligger- Jaguarens Tempel, det er den vi er blevet fotograferet foran.

mette_02005.jpgPludselig så vi oppe på et af templerne et ret stort dyr kravle rundt, det lignede en lemur og en parkbetjent fortalte os at den hed en Pizote..det må vi så slå op når vi kan. [Det har webmasteren allerede gjort]

Vi tog masser af billeder af den, for vi syntes det var vildt spændende. Så vi så kom om på den anden side af ruinen så vi en kæmpe flok af dem, der har nok været en tredive stykker, store og små.
Der følte vi os ret dumme, at vi havde syntes den ene Pizote havde været så spændende hihi.

mette_02307.jpgMens disen og tågen endnu var der kom vi over til en meget høj ruin som man kunne klarte op på. Der var bygget noget trapper op af træ og de var helt våde og klatte på grund af regnen, så mine ben rystede helt vildt da vi kravlede derop!

mette_02911.jpgDen var meget stejl og høj, den ruin. Men deroppe fra kunne man se udover alle træernes toppe og se nogle af de andre ruiner stikker op over regnskoven, udsigten var bare så flot.

Der gik nogle mænd rundt deroppe som var ved at restaurere noget af toppen af ruinen, men de spurgte om ikke vi havde lyst til at komme ind bag afspærringen og se hvad de lavede og se udsigten helt fra toppen af, vi sagde ja tak som altid!

Vi kommer tit i snak med folk hernede og på den måde får man tit en ekstra oplevelse ud af det, det er super fedt og folk er flinke og rare hernede og meget snakkesagelige, så vi får også brugt det spanske enormt meget, og får hørt forskellige folks historier, det er rigtigt fedt!

mette_03012.jpgSenere kom vi ned til den store plads, og så småt var det begyndt at vrimle rundt med flere og flere turister, så vi gik en lille tur for os selv.

Vi havde valgt ikke at tage en guide med, hvad vi ville vide om Tikal kunne vi jo læse i vores guide-bøger (vores bibler for tiden), så vi så lidt nærmere på Tikal for os selv, og det var bare rigtigt fedt!

Vi gik op pÃ¥ nogle af ruinerne og kom til et skilt hvor der stod: ”No pasar” – som jo betyder ingen indgang, men man kunne se der før havde været folk og skrive deres navne pÃ¥ væggene sÃ¥ vi gik nu alligevel derind. Der lugtede virkeligt af abetis derinde!

mette_02508.jpgVi fandt nogle gange som vi fulgte og pludselig kom vi ud på den anden side af ruinen, vi gik videre på ydersiden af ruinen, der var en lille bitte afsats man kunne gå på der, og så fulgte vi ydervæggen hen til noget der nok engang havde været en trappe og så stod vi pludselig oven på ruinen og kunne se ud over det hele.

mette_02709.jpgVi stod ansigt til ansigt med regnskoven, ret højt oppe ved trætoppene og der oplevede vi at regnskoven var fuldstændigt levende, deroppe i kronerne sag der masser af fugle, blandt andet små tukaner og fløjtede og pludselig så vi at lige for næsen af os sad en hel lille flok edderkoppeaber!

De var rigtigt fedt at se dem ude i naturen når vi nu lige havde været inde og se dem i fangenskab. Vi kom rigtigt tæt på og stod længe og bare kiggede på dem! Det var virkeligt fedt at opleve, det havde vi nok ikke fået set hvis vi havde taget en guided tur rundt på området!

Da vi var mætte af indtryk gik vi ud på parkeringsområdet hvor vi fik lidt mad og satte os ned til en sø og slappede lidt af. Indtil vi så skiltet hvor der stod man skulle passe på krokodiller! Og der var ingen indhegning overhovedet!

Der så simpelthen så fredeligt ud, så vi tænkte at det skulle vi da se før vi troede på det, og det fik vi så også lov til. For lige så stille og roligt kom der en krokodille flydende fra den ene bred, midt ud på den lille sø, hvorefter den skyndte sig ind imellem nogle siv før jeg nåede at få et ordentligt billede af den. Så nu har jeg altså set en rigtigt ferskvands Petén-krokodille-sejt!

[webmaster:] Der findes 13.900 billeder af Tikal på nettet, i følge Google.

Glæder mig til Tikal

Saturday, December 16th, 2006

I morgen har vi planlagt at tage op og se Tikal-ruinerne, bussen kører 5.30 i morgen tidlig, det er bedst at se Tikal helt tidligt om morgenen, fordi da er dyrelivet noget helt andet. Maya-ruinerne ligger midt ude i junglen, så det bliver virkeligt spændende for første gang rigtigt at komme ud i regnskoven og se dens rige dyreliv og så selvfølgelig at se de gamle ruiner. Wauw, jeg glæder mig bare så meget!

I overmorgen skal vi ind i en nationalpark, som ligger heroppe, den hedder Cerro Cahuí, der skulle være et helt fantastisk dyreliv, blandt andet Petén krokodillen holder til der, blandt masser af fuglearter, små kattedyr osv.

Man kan leje en hængekøje og hænge den op derinde og pÃ¥ den mÃ¥de overnatte ude i det vilde, det skal vi! Det bliver en fed oplevelse at vÃ¥gne tidligt om morgenen ude i det fri. Uuh 🙂

En forsmag på Nepenthes

Saturday, December 16th, 2006

I dag har vi været ude og besøge et projekt, som hedder ARCAS Petén. Det er et projekt, der arbejder med dyr, der har været offer for trafficking, altså ulovlig handel med dyr.

De har fx mange aber og små ocelotter, der har været brugt som kæledyr i private hjem osv.

Fugle som har været transporteret illegalt i bittesmå kasser eller bildæk.

Mange af dyrene har herefter det meget dårligt og får tid til at rekreere og får pleje her på projektet. På projektet gør de så dyrene klar til igen at kunne blive sat ud i skoven.

Vi sejlede derud, det er den eneste måde, man kan komme derhen på. Så blev vi mødt af nogle af dem, der arbejder der ude og blev vist rundt, vi fik den store tur.

Vi så en masse af deres dyr, de havde enormt mange fugle derude, masser af grønne og store røde papegøjer, som de i øvrigt også avler flere af.

mette_00902.jpgDe havde også et bur med nogle helt unge edderkoppeaber, dem måtte vi gerne komme ind til, vi sagde straks ja tak!
Det er jo lige det, man drømmer om, når man er i Zoo, at komme ind og klappe dyrene.

mette_00801.jpgDe her edderkoppeaber var simpelthen bare så søde, de overfaldt os med det samme, og sad og holdt om os og nusse og krammede os og ville slet ikke give slip igen efter vi havde fået taget masser af billeder og fået masser af kærlige kram.
Det var bare en rigtigt fed oplevelse at få lov til det!

Vi mødte også senere nogle af de frivillige, som i øjeblikket var på Projektet, det var også spændende at se hvad de lavede. En af pigerne, vi snakkede med, passede en lille bitte edderkoppeabe, den var simpelthen så kær!

Gennem det projekt, som jeg skal til Nicaragua og Ecuador med, Nepenthes, kan man også komme ud til projektet ARCAS Peten, og derfor syntes jeg, det var rigtigt sjovt at komme ud og se, hvad jeg kunne have kommet til at arbejde med, jeg overvejede nemlig meget at vælge netop dette projekt!

Jeg gjorde det imidlertid ikke, da jeg allerede skulle være med brigaden her i Guatemala i 2 måneder og derfor valgte jeg to projekter i andre lande. Men det var kanon fedt at se noget af det, jeg kan vente mig af de andre projekter, jeg skal ud til her til februar.

Indtil nu har jeg ikke tænkt så meget over, hvordan det mon bliver, fordi jeg har så mange oplevelser og indtryk i hovedet lige nu, af hvad vi oplever i øjeblikket, så der har ikke rigtigt været plads til så meget andet. Men besøget af dette projekt gav mig et godt indblik i, hvordan de sidste to måneder af min rejse bliver, og nu glæder jeg mig rigtigt meget!

Sindsyg bustur

Saturday, December 16th, 2006

I går tog vi herop til Petén, hvor vi er nu.

Petén er den øverste del af Guatemala, i dette område ligger de famøse Maya-ruiner Tikal.

Det var en sindssyg bustur, og jeg vil aldrig nogensinde gøre det igen.

Buschaufføren kørte som en gal, og regnen styrtede ned, midt om natten, ingen gadelygter og dÃ¥rlig, dÃ¥rlig asfalt og en meget høj fart – ikke en god blanding.

Men vi kom frem i god behold, og det er det vi vælger at fokusere på!

I San Pedro hedder de Pedro

Saturday, December 16th, 2006

Siden sidst har mig og Maria været i den lille by pÃ¥ den anden side af Lago Atitlan, som hedder San Pedro La Laguna. Sjovt nok har vi fundet ud af, at i San Pedro bor der enormt mange folk, der hedder Pedro – grineren.

Vi lejede os ind på hostel med fantastisk udsigt, så det var helt vidunderligt at vågne op og kunne se ud og over søen og om aftenen se solen gå ned over den.

Den er simpelthen bare evigt smuk, vi kunne blive ved med at tage billeder, godt vi har digitale kameraer, sÃ¥ vi kan slette igen bagefter. 🙂

Mette_00501.jpgI San Pedro lejede vi første dag to heste, som vi red frejdigt af sted på, lige ind til de begyndte at galoppere helt vildt.
Det var virkeligt skægt og det må også have set sjovt ud!

Vi havde guide med, som førte os lidt rundt om vulkanen San Pedro og igennem en masse kaffeplantager.
Udsigten deroppefra var heller ikke til at stå for, og det var en rigtigt sjov oplevelse at ride, selv om vi begge var meget ømme bag i selv flere dage efter.

Den næste dag gik vi ned til vandet og lejede en dobbelt kajak. Vejret var simpelthen skønt den dag, der var høj sol og vandet var fuldstændigt spejlblankt og stille.

Vi sejlede en halv times tid, hvorefter vi fandt “the beach”. En skøn, uberørt strand, hvor vi lÃ¥ og solede os en hel dag, det var bare sÃ¥ lækkert. Vandet var dejligt friskt og vi nød det bare!