Archive for October, 2006

Ingen Internet hele ugen

Saturday, October 28th, 2006

webhoevring_031.jpgI morgen søndag tager jeg på bjergskole, og der skal vi være i en uge, helt langt væk fra Internet og civilisation.

Bjergskolen (La Escuela de la Montana) er en afdeling af den sprogskole, jeg har været på de sidste tre uger: Den ligger ca 2 timer væk her fra Xela og skulle være RET primitiv. Det bliver meget spændende at opleve.

Deroppe skal vi have 4 timers undervisning i spansk hver dag, og der ud over er der masser af ting at opleve som, f.eks. ekskursioner ind og se alle deres mange kaffeplantager osv.

Jeg kommer ikke til at kunne skrive mails i en uge, så der er nok ret meget at fortælle, når jeg kommer hjem + gode billeder!

NÃ¥r vi kommer hjem fra bjergskolen, er vores 4 ugers sprogskole ophold slut, og dermed starter vi pÃ¥ vores frivillige arbejde i Tierra Nueva. Det er der, det bliver rigtigt spændende, hÃ¥ber jeg 🙂

De varme kilder

Saturday, October 28th, 2006

web_hoevring_005.jpgI onsdags var vi på endnu en udflugt, som skolen arrangerede ud til nogle varme kilder, som springer ud fra bjergene.

Vi kørte langt op i bjergene, helt oppe i skyerne, så det var svært for chaufføren at se, om der kom modkørende, hvilket der gjorde.

Men det forhindrede ham ikke i at køre hurtigere, han dyttede bare lidt, hver gang han svingede om et hjørne.

web_hoevring_013.jpgMen da vi endelig kom derud, var det virkeligt hele turen værd. For det var virkeligt et drømmesyn, der mødte os derude.

Dette sted kunne godt have været brugt som location for optagelserne af en eller anden hÃ¥rshampoo: klipper og smukt, smukt vandfald – vi følte os i hvert fald alle sammen ret smukke, mens vi svømmede rundt der i det meget varme vand.

Det var helt fantastisk!

Har taget billeder af kilderne, vi badede i og de t̴gede smukke omgivelser i regnskoven. Min seje far har endda lagt billederne op, s̴ man kan downloade dem og bruge dem som baggrundsbillede p̴ sin computer Рdet er da sejt!

(klik her eller se knappen i toppen)

Om det kommende projekt

Wednesday, October 25th, 2006

Nu har vi endelig fået at vide, hvad det er, vi skal lave i måneden efter, at vi er færdige med sprogskolen, nemlig det frivillige arbejde.

Der kom to udsendte fra brigaden (projektet) i Tierra Nueva som er en lille forstad til Guatemala City ..eller samfund.. ved ikke lige hvad ’comunidad’ eller ’community’ hedder pÃ¥ dansk. 🙂

Vi skal indlogeres på en skole, i sovesale, på madrasser, sikkert rigtigt mange i hver sovesal.

Vores praktiske frivillige arbejde bestÃ¥r i at male en skole – altsÃ¥ vi skal male 26 klasseværelser. Det er meget nemt i forhold ti,l hvad den forrige brigade gik ud pÃ¥. De skulle bygge en boldbane pÃ¥ et bjerg, det vil sige de skulle grave noget af bjergvæggen fri og anlægge en plads, blande cement og alt muligt.
Vores bliver meget nemt og sikkert også hyggeligt.

Men vi skal ikke kun male. På stedet er der også en slags sommerskole for alle børnene, der bor der, der skulle være ret mange!

Den skal vi stå for, det vil sige, at vi skal underholde alle børnene så godt som vi kan: Lave lege, spille bold, synge sange, det må vi finde ud af hen ad vejen. Skolebørnene hernede har sommerferie fra nu af og helt til januar (meget lang tid) derfor skal vi underholde dem med den her sommerskole.

Sammen med os otte danskere kommer der også unge fra hele resten af Centralamerika blandt andet Honduras, Nicaragua, og også folk herfra Guatemala. Alle sammen unge.

Tror det bliver rigtig fedt at være på den brigade, for vi kommer til at lære rigtigt mange mennesker at kende her fra Centralamerika, og vi kommer virkeligt til at få brugt det spanske i praksis, meget intenst. Det bliver godt.

Mette på marked

Tuesday, October 24th, 2006

web_chichicastenango_018.jpgSøndag tog Anita, Amina, Stine, Maria og jeg til byen Chichicastenango, som ligger ca 3 timer fra Quetzaltanango.

Vi mødtes igen klokken seks om morgenen for at komme tidligt derud, men skolen chauffør Oscar startede ud med at komme ca en time for sent. Heldigvis undskyldte han dog rigtigt meget. Det kan man ikke altid forvente hernede.

Vi kørte af sted, og turen derud blev også længere end forventet, fordi der mange steder var vejspærringer, hvor vi måtte vente 30 minutter, fordi de var i gang med at udvide kørebanen.

Men så fik vi os bare en lille lur på vejen, det var dejligt nok. Endelig ankom vi til Chichi i et kæmpe kaos af biler, mennesker, grise, børn og busser.

Alle var i Chichi på grund af markedet.

Endelig fandt vi en parkeringsplads og kom endelig ud på markedet. Der var virkelig mange ting, jeg gerne ville købe. Hold da op hvor har de mange smukke og fede ting der!

Jeg har allerede købt to tasker, masser af tørklæder, småting, gaver, sko, you name it!

Alt i alt har jeg nok brugt ca 300 danske kroner, så kan man nu på ingen måde sige, at jeg har købt mig fattig, selv om det føltes sådan.

Midt p̴ dagen ville vi gerne have noget at spise, s̴ vi gik ind p̴ et hotel lige uden for markedet, der s̴ nogenlunde fornuftigt ud Рog vi fandt s̴ ud af, at det bare var Amerian Hell!!

Der var kun stinkende rige amerikanere, og dem kan vi jo i forvejen ikke så godt lide. Hele stedet var så latterligt opsat. For eksempel var der papegøjer overalt, hvilket var utroligt tydeligt, at de var blevet sat der.

Hernede sidder der ikke papegøjer rundt omkring i træerne ude i naturen. Måske inde i regnskoven, men altså ikke i en forholdsvis stor by. Og det er bare så tydeligt, at de der amerikanere bare ikke ser ud over deres egen lille verden. De snakker engelsk til alle dem på markedet og forventer at de bare forstår det. Det er der altså ingen, der gør hernede. Sikke nogle tosser. Vi skyndte os ud igen efter vi havde spist og shoppede videre og derefter gik turen hjem.

Skøn fornemmelse endelig at sidde i bilen igen efter den lange dag. Folk på markedet var meget pågående og spurgte en, om man ville købe deres ting måske 15 gange og fulgte efter en. Til sidst blev man nødt til at være rimeligt kontant, selv om det ikke føltes så rart.

På hjemturen da vi var ca 12 kilometer fra Quetzaltanango var der pludselig kæmpe bilkø. De modkorende holdt ind og fortalte, at der var sket en ulykke. Straks tænkte vi det værste, for er der noget hernede, der sker tit, så er det trafikuheld!!

P̴ de fleste biler st̴r der ogs̴ ting som Jesus er med mig, og Gud er min ven osv. Рwonder why.

NÃ¥, men vi blev sÃ¥ nødt til at køre den vildeste omvej for at komme uden om, og det valgte alle andre jo ogsÃ¥ at gøre, sÃ¥ det var et stort kaos, og vores chauffør mÃ¥tte ud og dirigere alle rundt og tilbage, og vi sad bare derinde i bilen og tænkte, ‘hvad er det dog der sker’.

Men man bliver bare nødt til at tage det hel som en oplevelse og det gjorde vi også. Det var en super god tur, og vi oplevede en masse og så også en masse af landet. Vi kom godt nok ret mange timer for sent hjem, men sådan er det bare.

Mette på vulkaner

Tuesday, October 24th, 2006

web_chicabal_015.jpgLørdag kørte vi klokken seks om morgenen ud til Vulkanen Chicabal. Den er ikke aktiv, og oppe i selve krateret har der dannet sig en sø nu, som er ca. 300 meter dyb inde på midten.

Efter lang tids bumlen på de små veje op til vulkanen, ankom vi endelig. Vi nåede også lige at sidde fast med bilen på et tidspunkt, så vi alle måtte ud og skubbe bilen fri.

I de situationer tanker man bare, at nu kan det da ikke blive værre. Men bilen kommer altid fri igen, ja, vi har prøvet det et par gange efterhånden..

Vulkanen Chicabal var meget stejl. Min værtsmor havde sagt, at det slet ikke var noget problem at bestige den. Men hun er sikkert kørt derop i bil. Vi tog stien gennem skoven. Badet i sved og ret trætte ankom vi endelig til toppen. Og sikken en udsigt der mødte os der! Det var utroligt smukt!

Skoven, krateret og de andre vulkaner i baggrunden var virkelig et fantastisk syn! Se endelig billederne, når de kommer på. Det er irriterende, at det bare aldrig er lige så smukt og fantastisk på billeder, som det er i virkeligheden, men I får nok en ide om, hvordan det var.

Efter vi havde stået og nydt udsigten og spist en kit/kat, gik turen ned mod søen og krateret, og der var en trappe, der gik derned. Den var virkeligt stejl, så man skule tage et skridt af gangen og gå meget langsomt, så det tog en evighed.

Endelig kom vi ned til søens bred, og så rystede vores ben så meget af syre! Det var en helt vild fornemmelse. Her to dage efter har jeg stadig rigtig ondt i mine lår, bare når jeg går almindeligt. Jeg er vist i rigtigt dårlig form, hehe.

Eller ogsÃ¥ er det bare den tynde luft, det plejer vi at undskylde det med hernede, hihi. Da vi sad nede ved søens bred og spiste frokost og fik fortalt en masse om vulkanen, kom skyerne pludselig rullende ind over søen, og sÃ¥ sad efter 5 minutter inde i en kæmpe sky – meget mærkeligt!

Efter lidt tid gik de væk igen, det føltes helt eventyr- og Ringenes Herre-agtigt at sidde der, mens skyerne kom ind og omsluttede os på den måde.

Nedturen gik selvfølgelig meget hurtigere end turen derop, hvilket var skønt, for vi var virkeligt trætte! Med bilen kom vi heldigvis også sikkert hjem, og det var en rigtigt fed tur, har taget nogle rigtigt flotte billeder, som jeg sender hjem snart!